Børns tryghed - Skridt for skridt

Birgitte HAR OPRETTET EN INDSAMLING
'Børns tryghed – skridt for skridt'
Det er navnet på min digitale indsamling, som jeg har startet d. 25. januar 2026.
Målet er at indsamle penge fra nu og frem til søndag den 3. maj 2026, hvor der er landsindsamling for SOS Børnebyerne.
Hvor mange penge kan det blive til?
Ja, det er SÅ spændende...
Det afhænger jo af, hvor generøs mit netværk er ;-)
Jeg samler ind, fordi min familie, venner og jeg selv bor i verdens smørhul. Det er ikke en selvfølge.
Vi har råd til at bidrage til, at børn i krig får det bare en lillebitte smule bedre.
Mit hjerte brænder især for Ukraines børn. Fordi landet er tæt på os, og fordi jeg selv har besøgt Kiev. Men jo også fordi, at Ukraines kamp handler om vores tryghed. Din og min. Dine børns og mine børns – og generationerne efter os.
Når børn i Ukraine mister deres mor eller far, rammes af krudt & kugler eller fryser i vinterkulden, er det deres bidrag til vores fred. De ofre skal vi være med til at afhjælpe.
Derfor er jeg SOS-fadder i Ukraine. Det koster 275 kr. om måneden, og er måske også noget for dig? Du kan tilmelde dig her: https://sosbornebyerne.dk/stot/fadder/
Du kan også bidrage til min digitale indsamling her, som er målrettet børn i krig alle vegne. Fx Gaza, Sudan og Ukraine.
Dit bidrag løser ikke alt. Men det gør én stemme til et valg jo heller ikke.
Men når vi alle stemmer, så batter det. Og når vi alle putter små beløb i den samme krukke, så begynder det at batte.
For et barn i krig kan dit bidrag betyde et varmt måltid i vinterkulden eller et trygt sted at sove. Det er et skridt. Mod mad, omsorg og en mere tryg barndom.
Det vil du da gerne være med til, ikk´?
Jeg sætter min lid til mit netværk – og vil i den kommende tid spamme jeres feed med tanker om, hvorfor I skal bidrage.
Helt ublu – fordi vi kan gøre en forskel sammen!
INFORMATION FRA SOS Børnebyerne
Til SOS Børnebyernes landsindsamling søndag den 3. maj 2026 samler vi ind til børn ramt af krig og katastrofer. SOS Børnebyerne er en international organisation med børnebyer i over 130 lande. Det betyder, at vi allerede er tæt på, når krisen rammer – klar til at rykke ud. Vi giver børn mad, vand og husly. Vi skaber børnevenlige områder, hvor børn kan lege, få omsorg og bearbejde traumer. Og vi bliver i genopbygningen – for at give børn en fremtid, der rækker ud over den akutte nødhjælp.
Tak til
21 har doneret
Tak for godt initiativ, Birgitte - og på måden du står op for den og kommunikerer den
Du er så sej Birgitte ❤️
Persondata
Vi behandler dine personoplysninger dels efter den gældende EU persondataforordning og dels efter den danske persondatalov. Læs mere om dine rettigheder, vores databehandling og persondatapolitik.